BMS blev bedt om at placere en 193 tons tung fodgængerbro over Ågade, som er en af de store indfaldsveje mod Københavns centrum.
Vi gennemførte først alle løfte- og transportstudier og tilvejebragte siden de nødvendige lastbilkraner og mobilkraner, som egnede sig til en effektiv og hurtig opgaveløsning. Opgaven blev gennemført på halvanden dag i påsken – selvfølgelig indenfor det planlagte tidsskema.
Som følge af undergrundens begrænsede bæreevne i forhold til kranerne, måtte vi hidkalde i alt fire kraner til at løfte broen fri af blokvognene og dertil næsten 100 stykker løftegrej. Forholdene taget i betragtning var det en yderst kompliceret opgave, der siden indbragte BMS international faganerkendelse af ESTA (European Mobile Crane Association) for "Job of the Year" i 100 ton+ kategorien.
Reference billeder, klik for gallerivisning.